Uncategorized

Hent hjælp i parterapien

I alle problemer og parforhold opstår der udfordringer, også selvom man nogle gange ikke tror det når man er midt i orkanens øje af forelskelse.
Det vigtige er imidlertid ikke hvordan, hvornår og hvor mange udfordringer der opstår, men hvordan vi tackler dem når de gør. 

Nogle gange har problemerne dog ‘sneget’ sig ubemærket ind i hverdagens trommerum. Ugennemtænkte ord og sårede følelser der ikke er blevet givet luft for, har skabt nogle negative mønstre som begge parter ‘falder i’ i en travl hverdag hvor kommunikationen indbyrdes ikke altid er i fokus. 

Nogle bruger en parterapeut som hjælper og vejleder til at løse en specifik konflikt. Andre går til parterapi for at genfinde den gnist der engang var. Andre igen bruger parterapi som sidste udvej inden skilsmisse. Skilsmisseprocenten er høj – henved 50 %. Nogle finder hjælp i parterapien til sammen at overvinde de problemer der ikke så ud til at have nogen anden udvej. Uanset hvad, er det ikke parterapeutens opgave at fortælle parret, hvorvidt de skal blive sammen eller ej, men derimod at hjælpe dem til at genkende deres konflikt og at gå til den med nogle konkrete redskaber.
Derefter er det parrets egen beslutning om de vil bruge de redskaber eller ej i fremtiden.  

Nogle gange går livet i hårdknude, og så har vi brug for hjælp til at løsne op for den. Det kan være svært at være menneske og at være i et kærlighedsforhold til et andet menneske. Blandt andet derfor findes der parterapi når vi og vores partner har brug for en hjælpende hånd til at træde tættere på hinanden igen. 
Parterapien kan også gøre en opmærksom på sider af sig selv man måske ikke var opmærksom på, og derved for man også en større selvforståelse og måske et mere realistisk selvbillede. Den større indsigt i sig selv og sin partner vil også hjælpe et forhold på vej til at blive mere åbent.

Utroskab er en af de største årsager til at par søger terapi. Her kan terapien også være utroligt nyttig i forhold til at få kommunikeret åbent og sobert om det der er sket og starte en genopbygningsproces af tillid og nærhed. Når et par er ulykkelige og i chok kan det være fuldstændig uoverskueligt at få sagt det man egentlig mener, på en ordentlig måde, og måske er man tilbøjelig til at give op.

En god parterapeut vil hjælpe parret med at starte det rigtige sted og se udfordringerne i øjnene sammen.